De Islandske finansvikingers indtog i Danmark, Sverige og England, hvor de på få år har brugt milliarder på opkøb af virksomheder, ligner hvidvask og skatteunddragelse, siger eksperter til Ekstra Bladet.
Bladet afslører, at Islands største bank, Kaupthing Bank, har skabt en hemmelig, slagkraftig og international skatte-fiflermodel, som dels bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden, dels sørger for, at banken og bankens kunder undgår at betale skat.




























