Sommerens bagagekoks og lange ventider i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn kostede Sterling 610.000 kroner. Den regning sender lavprisselskabet nu videre til Københavns Lufthavne.
»Vi har opgjort vores erstatningskrav til 610.000 kroner. Beløbet dækker de omkostninger, vi har haft i forbindelse med erstatning for mistede ejendele, udbringning af bagage til kunderne, og overarbejde blandt vores personale«, siger Sterlings kommercielle chef Stefan Vilner til Ritzau.




























