Ugebladskoncernen Aller Press køber 34 procent af Chili Group, der er landets største udbyder af gratismagasiner.
Aller har desuden option på resten af Chili selskabet. Dermed bliver Aller-koncernen, der i forvejen er størst på ugeblade og magasiner, også førende på markedet for gratismagasiner. Med købet ønsker Aller at ruste sig til den kommende konkurrence på markedet for gratismagasiner.



























