Thise har fat i det lange ende.
Det økologiske andelsmejeri fra Nordvestjylland sælger nu så meget økologisk mælk til Irma og Coop, at mejeriet i år for første gang runder en kvart milliard kroner i omsætning. På bare et år er den årlige omsætning vokset fra 183 millioner kroner til nu 280 millioner, skriver LandbrugsAvisen. Dermed er egnsmejeriet fra den lille landsby Thise nord for Skive i løbet af 2006 vokset mere end en halv gang sin egen størrelse. Henter producenter hos Arla Succesen er så stor, at mejeriet har svært ved at klare efterspørgslen og i dag må supplere sin egen produktion med fem millioner liter økologisk mælk om året fra Arla for selv at kunne producere nok mælk og ost. Det får nu Thise til pr. 1. januar at indlemme 14 nye økologiske mælkeproducenter fra Arla Foods andelshaverkreds, så Thises egne landmænd selv kan klare forsyningerne.



























