Mobiltelefoner, sms, computerspil, X-Box, PlayStation, MP3-afspillere. De fleste unge er velforsynede og velbevandrede, når det gælder ny it-teknologi. Men det er de færreste, som tænker på it som et fag, når de vælger uddannelse.
Derfor mangler danske virksomheder højtuddannede it-medarbejdere. Det vil it-institutterne ved de danske universiteter nu gøre noget ved med en ny kampagne, der skal hverve it-studerende.




























