Selskab vil forhøje bud på DR-koncerthus

DR's nye koncerthus er endnu ikke bygget færdi. Alligevel tilbyder Pihl & Partnere at købe det for mindst 375 millioner kroner.
DR's nye koncerthus er endnu ikke bygget færdi. Alligevel tilbyder Pihl & Partnere at købe det for mindst 375 millioner kroner.
Lyt til artiklen

Ejendomsselskabet Pihl & Partnere overvejer at forhøje sit købstilbud på Danmarks Radios koncerthus i Ørestad. Det sker ifølge selskabets administrerende direktør, advokat Michael Wallin, på grund af den »meget store interesse«, som projektet er blevet mødt med. Det nye koncerthus er hovedårsagen til, at økonomien i DR Byen er løbet løbsk. Derfor tilbød Pihl & Partnere i sidste uge at købe koncerthuset for 375 millioner kroner ved at udbyde 5.000 folkeaktier á 75.000 kroner.

Flere folkeaktier end planlagt
Selskabet forklarede, at man gerne vil sikre, at DR kan levere programmer af høj kvalitet uden at måtte skære væsentligt ned på grund af de overskredne budgetter.

»Vi har fået mange positive tilbagemeldinger både fra investorer og folk i almindelighed. Derfor tror vi, at der er grundlag for at udvide antallet af folkeaktier, og vi arbejder nu på flere modeller, som giver mulighed for at komme med et endnu højere bud«, siger Michael Wallin.

Advokaten vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse nærmere om de private investorer og fonde, som er interesseret i projektet, men ser frem til at komme i dialog med Danmarks Radio.

DR skeptisk over for aktier
DR-bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen er skeptisk over for en finansiering med folkeaktier, men vil dog tage tilbuddet op på et bestyrelsesmøde.

Næstformand Erling Aaskov mener, at det må være en nytårsspøg med henvisning til, at koncerthuset foreløbig har kostet over en milliard kroner, mens generaldirektør Kenneth Plummer for nylig slog fast, at det er urealistisk, at andre end DR kan eje det nye koncerthus. »Nu er koncerthuset ikke nødvendigvis en milliard kroner værd, bare fordi man har brugt en milliard. Men vi har meldt klart ud, at vi ikke skal score en masse penge, og at vi tilbyder at købe koncerthuset ud fra samfundsmæssige hensyn. Man skal passe på med at bruge store ord, men jeg mener, at der er tale om et nationalt projekt«, siger advokat Michael Wallin. Han forventer, at ejendomsselskabet kan være parat med et forhøjet købstilbud inden ugens udgang. S: Det er urealistisk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her