Rejsebranchen mener, at myndighederne overreagerer vildt i deres forsøg på at terrorsikre luftfarten. Reglerne generer passagererne, sinker trafikken, og er fuldstændigt virkningsløse.
»Det har taget overhånd nu, og jeg mener, at de seneste regler er ren overreaktion. Man kan ikke tjekke alting. Det er for eksempel stadigvæk muligt at købe toldfrit. Hvad skal forhindre mig i at købe en flaske stærk sprut, hælde den udover sæderne i flyet og sætte ild til dem med en lighter?«, siger Star Tours salgsdirektør Stig Elling, til Politiken.dk.




























