Danskerne er blevet mere forsigtige med investeringerne. Flere og flere vælger aktierne fra og investerer i stedet i mere sikre papirer som obligationer, viser en analyse, som analysebureauet GfK, investeringsselskabet Difko og lektor i finansiering Frank Pedersen, Handelshøjskolen i Århus, står bag.
Mens 59 procent af danskerne med en husstandsindkomst over 800.000 kroner i 2005 investerede i aktier, obligationer og/eller anparter i årets løb, var det sidste år kun 46 procent, der anbragte penge i værdipapirer, viser analysen.




























