Lederne på virksomhederne skænker det ikke en tanke, om de ufaglærte indvandrerkvinder gerne vil efteruddannes eller arbejde med noget nyt.
I stedet tror de, at kvinderne er glade bare for at have et arbejde. Men kvinderne vil faktisk gerne prøve noget andet. De forventer bare ikke, at det kan lade sig gøre på den arbejdsplads, hvor de er nu. Dermed risikerer virksomhederne både at miste en god medarbejder, fordi hun ikke kan se sine fremtidsmuligheder på sin nuværende arbejdsplads. Eller fordi hun ikke udvikler sig fagligt.



























