Freelancere i Dansk Journalistforbund, DJ, skal ikke længere levere tekst, billeder eller tegninger til Aller koncernen.
I hvert fald ikke hvis det står til forbundet, der netop har sendt et såkaldt blokadevarsel mod Aller Press. DJ og koncernen har forsøgt et enes om nye aftaler for hundredvis af freelancere, men forhandlingerne er gået så meget i hårdknude, at der nu varsles blokade fra 1. april.



























