Efter at have forhandlet hele fredag nat og kun haft en kort pause lørdag nat, indgik Dansk Industri og CO-Industri sent på aftenen forlig.
Dermed er industriens parter enige om en ny treårig overenskomst for 240.000 lønmodtagere og 6.100 industrivirksomheder. Det har navnlig været CO-Industris krav om en særlig ret til efteruddannelse for LO’s medlemmer, som DI ikke har kunnet acceptere, og det krav har CO-Industri heller ikke fået igennem.




























