SAS og kabinepersonalets organisation, CAU, skal nu forsøge at enes om nye overenskomster med forligsmandens hjælp.
Forhandlingerne om nye overenskomster for cirka 1.600 kabinemedarbejdere brød sammen i weekenden, og parterne beskyldte efterfølgende hinanden for at lyve om forløbet. CAU sendte også et strejkevarsel, men forhandlingerne fortsætter torsdag aften i forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, lyder meldingen fra forligsinstitutionen.




























