A.P. Møller-Mærsk har indledt et nyt bittert opgør med regeringen.
Landets største virksomhed beskylder Skatteministeriet for forkerte tal i skatteudspillet, hvor regeringen vil stoppe kapitalfondes spekulation og store virksomheders kreative nul-skat. Overfor regeringen har A.P. Møller-Mærsk ikke lagt skjul på sin vrede over skatteindgrebets konsekvenser: Danmark vil ikke blive værd at tage kapital hjem til, investere i eller fra.




























