Carlsbergs ledelse kommer til at svare på kritiske spørgsmål om selskabets skattebidrag i Danmark eller mangel på samme, når bryggerigiganten tirsdag afholder generalforsamling.
I sidste uge kom det frem, at Carlsberg sammen med ni andre af de 20 største danske selskaber på Københavns Fondsbørs kun betalte en bagatel af 300 millioner kroner i selskabsskat i 2005.



























