Københavns Lufthavn har i mange år været forvænt med førstepladser, når flypassagerer over hele verden har kåret Europas bedste lufthavn.
Men de lange ventetider og bagageproblemer er gået hårdt ud over lufthavnens image. Efter fem førstepladser i træk er Københavns Lufthavn dumpet ned på en ottendeplads i dette års undersøgelse.



























