Kendskab til DR-byggerod skal kulegraves

Nu skal det kortlægges hvem der vidste hvad om overskridelserne i DR's byggeri i Ørestaden.
Nu skal det kortlægges hvem der vidste hvad om overskridelserne i DR's byggeri i Ørestaden.
Lyt til artiklen

Hvordan kunne Danmarks Radios byggeledelse kende til budgetoverskridelser i op til et år uden, at den øverste ledelse og bestyrelsen fik noget at vide? Et enigt og overrasket Kulturudvalg kræver nu, at Rigsrevisionen ’vender hver en sten’ i forløbet, så der kan placeres et ansvar for, at budgettet er ved at blive overskredet med næsten en milliard kroner. »Hvis de her oplysninger med vilje ikke er blevet forholdt DR’s bestyrelse og direktion, så bør det få konsekvenser nedad i selve byggeprojektet, men man skal også finde ud af om, der er skal gøres ansvar gældende fordi det ikke er kommet frem. Der må være fejl og mangler i selve økonomistyringen, og det er ikke kun organisationens ansvar, men også fordi bestyrelse og direktion har accepteret, at man ikke får dem«, siger medieordfører Mogens Jensen (S). TV-Avisen afslørede i går aftes, at de røde alarmknapper har blinket i mere end år. En økonom i DR’s interne byggeledelse forudså allerede i september 2005 risiko for en overskridelse på 280 millioner kroner, og advarslerne fremgik af en række såkaldte risikovurderinger, som blev udsendt løbende.

Ledelsen kendte intet til det
Men både DR’s bestyrelse og direktion hævder, at de intet kendte til advarslerne, før det kom frem i september i år, at der mangler 630 millioner kroner.

Ifølge Venstres medieordfører Ellen Thrane-Nørby vil de bede Rigsrevisionen kigge på, hvilke personer har haft adgang til hvilke papirer og hvornår, så alt kommer frem i lyset.

»Det virker fuldstændig paradoksalt, at når alle er opmærksom på det, at det var et byggeri under pres, at man så laver risikoanalyser, som ikke kommer videre«, siger Ellen Thrane Nørby, som kalder hele forløbet »meget kaotisk og kritisabelt.«

»Det er jo en kæmpestor overskridelse, og man tænker hvordan i alverden kan det ske uden, at nogen opdager det«, siger hun.

Det er de radikale enig i.

»Man kan have mistanke om at der er nogle i DR-systemet, der har vidst noget på et tidligere tidspunkt end det har fremgået. For os er det vigtigste, om nogen i bestyrelsen har vidst noget, for så må det få konsekvenser for deres medlemskab af bestyrelsen. Hvis det handler om medarbejdere, er det jo direktionen, der må træffe beslutningerne«, siger Simon Emil Ammitzbøll (R).

Efterlyser konsekvenser Ifølge Mogens Jensen har den ansvarlige for byggeledelsen, Socialdemokraten Finn Åberg ikke kendt til advarslerne. »Finn Åberg siger klart og tydeligt, at han har ikke haft kendskab til papirerne«, siger Mogens Jensen. Også Dansk Folkeparti mener det bør have konsekvenser. »Måske er Kenneth Plummer tiltrådt så sent, at han ikke har haft de oplysninger, men hele direktionen må have vidst det tidligere. Det er da helt utilstedeligt, at den øverste direktør på området ikke har fået besked om, at der en den her risiko. En direktør, der ikke aner, hvad der foregår i ens egen virksomhed, slet ikke er kompetent til at lede. Det er jo helt vanvittigt«, siger Louise Frevert (DF).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her