Hvor hård er den her straf sammenlignet med andre straffe, der er givet for økonomisk kriminalitet? »Jeg har ikke læst dommen og kender den kun fra avisomtale. Men det er en meget, meget streng straf, når man kommer så højt op. Men der er jo også tale om særdeles grov kriminalitet, og derfor er det ikke underligt, at det giver en langvarig straf. Han har tidligere haft en betinget dom, så det her er et tilbagefald til ny kriminalitet. Det betyder som regel, at straffen bliver skærpet«. Hvad får samfundet ud af at sende Klaus Riskær i fængsel? »Den enkelte dom får samfundet næsten aldrig noget som helst ud af. Realistisk set er det helt afgørende ikke straffens længde. Det afgørende er, om de personer, der overvejer at gøre sådan noget, regner med, at der er en passende stor risiko for at blive fanget. Hvis de ikke regner med at blive fanget, så er det ret ligegyldigt, om man bruger to år eller ti år som straf«. Hvorfor skal han have syv år, når nogle mænd, der har misbrugt og ødelagt en 10-årig pige i (Tønde sagen), kun får 2 eller 3 års fængsel? »Det, som er det gennemgående træk i den strafferetslige udvikling, er, at man har set fra gammel tid, at berigelsesforbrydelse var særligt farlige for samfundet. Det var hele eksistensen, der var baseret på det. Hvorimod man ikke straffede voldsforbrydelser særlig strengt. Men der er sket en tilpasning. Alle undersøgelser i Danmark viser, at voldsforbrydelser straffes hårdere end berigelsesforbrydelser – hvis de sammenlignes på en grovhedsskala«. »Man kan sige det sådan, at ham, der havde en betroet stilling i Tøndersagen (som far) – han fik jo også en meget højere straf end de andre. Tilsvarende kan man sige, at Riskær også havde en betroet stilling, og det er afgørende for, at han får en hård straf. I al strafudmåling skal der være en eller anden form for trappestige«.