Den tyske detailkæmpe Schlecker er klar til at udfordre den danske Matas-kæde. Inden for det næste år vil Schlecker åbne op mod 50 forretninger i Danmark, fyldt med en række af de varer som blandt andre Matas har slået sig op på. Schlecker er kendt for at sælge et fast sortiment af varer som shampoo, tandpasta, vat og andre ting til den personlige hygiejne til udprægede discountpriser. Vil presse priserne Det kan presse priserne i de danske supermarkeder og Matas-kæden, der har slået sig op på at sælge en del af de samme produkter. »Det ligger helt fast, at vi ikke vil stå tilbage på perronen, når en konkurrent rykker ind. I første omgang vil vi følge deres mulige indtog og se, hvordan de agerer. Men vi er klar til at konkurrere med dem«, siger adm. direktør Terje List fra Matas. I tvinges vel til at sænke priserne for at matche Schlecker? »Schlecker er en discountkæde, og der er ingen tvivl om, at de vil være prisførende. Derfor kan det få betydning for visse varer, for eksempel hvis de er i stand til at sælge bestemte mærker shampoo til meget lave priser. Det spændende bliver, hvordan de danske supermarkeder reagerer. Går de med ned i pris, kan det få priserne til at falde på en række varer«, siger Terje List. Mataskæden består i dag af knapt 300 Matasbutikker i Danmark. De ejes af selvstændige materialister, hvoraf nogle ejer flere butikker. Et tysk imperium Det er en veritabel detailkæmpe, som efter alt at dømme rykker massivt ind i Danmark i løbet af de næste måneder. Sidste år omsatte den privatejede tyske kæde for omkring 50 milliarder kroner i de 12.500 filialer, som er fordelt over det meste af Europa. Bag Schleckerkæden står den 59-årige tysker Anton Schlecker, der i sit hjemland har fået tilnavnet Drogerie-König. Den tyske eneejer har med hård hånd skabt et veritabelt imperium af butikker og efter det danske indtog, vil Anton Schlecker også sprede konceptet til Østeuropa. »Schlecker er en koncern som aftvinger respekt, ikke mindst når man ser på deres kapitalbase. Men en ting er, hvad de siger, de nu vil gøre, noget andet er, hvad de får gennemført. Danmark er et lille marked, og det er svært og dyrt at komme ind herhjemme, så foreløbig sætter vi ingen specielle tiltag i gang for at forberede os på konkurrencen«, siger Terje List. Ville kunne indbringe milliardbeløb Det har tidligere været fremme, at Matas overvejede at invitere en ekstern partner ind, som kunne bidrage med kapital til en fortsat ekspansion, men den tanke har Matas nu lagt død. »Vores struktur er, som den er, og vi skal ikke have eksterne partnere ind«, slår Terje List fast. For de selvstændige materialister kunne en ekstern partner ellers have givet millioner i kassen til hver enkelt materialist. Med en omsætning i landets Matasbutikker på godt to milliarder kroner om året ville et salg af en ikke kontrollerende ejerandel let kunne have indbragt et milliardbeløb. Det har ikke været ikke muligt at få en kommentar fra Schlecker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























