Danskerne glæder sig til at kunne hive stikket ud til arbejdsmarkedet.
I en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, siger 7 af 10 danskere, at de planlægger at stoppe med at arbejde, inden de når folkepensionsalderen. Det bekymrer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der frygter en dramatisk mangel på arbejdskraft og opfordrer virksomhederne til at yde en kæmpeindsats for at holde på medarbejderne.




























