Hvad er kvalitet? Og hvad er ikke? Det er svært at indkredse, så vi har fået hjælp af Karen Blincoe, designer og professor ved Brighton University. Hun beskæftiger sig først og fremmest med bæredygtighed, men taler gerne om kvalitetsbegrebet, da de to størrelser er som forbundne kar. Produkter fremstillet på den ansvarsfulde måde, der tager hensyn til både sociale, etiske og miljømæssige aspekter, bliver et kvalitetsstempel i sig selv. Karen Blincoe bruger betegnelsen 'helhedssyn' om ansvarsfulde produkter og produktionsmetoder, og står det til hende, kommer vi til at se mere til de gode viljer. Men først skal der løses nogle problemer, for når man stiller sig op i en forsamling og taler om kvalitet og bæredygtighed, begynder »folk at gabe«, som hun siger: »Mange forbinder stadig bæredygtighed med noget kedeligt, noget med økologisk landbrug, fuldskæg og halm i træskoene - det gælder også unge designere, der ser det som en direkte barriere for kreativiteten, hvad det overhovedet ikke behøver at være. Men inden længe bliver det en kvalitet, og for mange designere ligefrem et krav, at lave velfungerende produkter i f.eks. biologisk nedbrydelige materialer som en del af den bæredygtige tankegang«. Køb færre ting Men kvalitet handler om et langt mindre forbrug, om at købe færre ting, herunder møbler, som kan holde længe og desuden repareres. Hvad folk smider til storskrald, fortæller ikke så lidt om produkternes holdbarhed og mange menneskers ligegyldige holdning til forbrug og kvalitet. Men her finder man det ømme punkt - pengepungen. Kvalitet koster penge, så hvad gør man, når man ingen har? »Hvis vi taler om møbler og indretning, bør man købe sengen, bogreolen og skrivebordet af god og holdbar kvalitet, det som kan holde i mange år. Men ellers finde resten hos marskandiseren og på loppemarkedet - stolene, sofaen og så videre. Vær kreativ, kast nogle smukke tæpper hen over«, foreslår Karen Blincoe. Desværre er der så meget mode og status i indretning, at mange - som regel den yngre generation - hellere går efter det, der ligner. Det, der ser ud som kvalitet, men ikke er det, mener hun. Det kan være en eller anden mærkevare, man har set i et blad, men ikke har råd til, hvorefter man går ud og køber den dårlige kopi i de dårlige materialer. Ifølge Karen Blincoe kan man ikke se på kvalitet som en løsrevet størrelse. Kvalitet skal bl.a. ses i den sammenhæng, den indgår i, og det kan være ønsket om at skabe sig en identitetsfølelse og en tryghedsfornemmelse gennem købet af bestemte ting, hvad enten man har råd eller ej. Kvalitet skal desuden ses i forhold til behov. Befinder man sig i et uland, er det en kvalitet at have tag over hovedet og mad i munden. Basale behov »Først når de basale behov er dækket, kan folk begynde at tænke på noget andet. Derfor er begrebet meget knyttet til velfærdssamfundet, ikke mindst i de skandinaviske lande. Kvalitet er på mange måder noget, vi har opnået og fundet på, fordi vi ikke mangler noget som helst i behovspyramiden. Vi har tid og penge og overskud til at beskæftige os med, om stolene og gryderne og moden har den ene eller den anden facon«. Karen Blincoe peger på endnu et punkt - nemlig øjet, som ser, og her er vi så henne i det emotionelle, det som i sidste ende kommer til at afgøre, om man vælger A eller B. »Et godt eksempel på et emotionelt valg er Phillippe Starcks citronpresser, den med de lange ben. Den falder man for, fordi den er sjov og anderledes, men ikke fordi den er bedre end andre citronpressere«. Et andet eksempel er Urtekram, de økologiske produkter - de har altid været gode og sunde, men emballagen var trist. Så kom der nogle designere ind over, de lavede nogle kønnere og mere appetitlige poser, og det ramte så meget plet hos forbrugerne, at omsætningen er steget betydeligt. Selv om indholdet stadig er det samme.