I dag var det store skiftedag i C20-indekset på Københavns Fondsbørs.
To to højt profilerede selskaber måtte forlade eliteaktiernes klub, mens to nye blev lukket ind, skriver borsen.dk. C20-indekset består af de mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs. I følge borsen.dk’s beregninger af dagens omsætning i C20 må Jyske Bank samt Bang & Olufsen forlade indekset til fordel for Genmab og A.P. Møller - Mærsks A-aktie. To gange om året skiftes der ud i C20-indekset, så det seneste halve års mest omsatte aktier kommer ind, mens de mindre omsatte ryger ud. Skiftedagene falder 31 maj. og 30. november, mens ændringerne først træder i kraft den tredje fredag i hhv. juni og december.




























