Arriva opgiver at klage over DSB's sejr på Kystbanen, selv om selskabets direktør, Johnny Hansen, stadig finder vinderbuddet urealistisk lavt og en garanti for underskud.
DSB vandt udbuddet af togtrafikken med et tilbud, der betyder, at staten skal betale 350 millioner kroner om året. Nummer to i konkurrencen blev Deutsche Bahn, som forlangte 10 procent mere, mens Arrivas tilbud var 20 procent dyrere end DSB's.




























