Transportselskabet Arriva har sikret sig milliardkontrakt på togdrift i Storbritannien.
Arriva vandt Cross Country-kontrakten, som var udbudt af de engelske transportmyndigheder. Kontrakten har en værdi af syv milliarder danske kroner om året og løber fra 11. november 2007 til 31. marts 2016. Heraf er de sidste to og et halvt år er betinget af, om Arriva leverer de forventede resultater. Den administrerende direktør i Arriva Skandinavien, Johnny Hansen, er stolt af at have vundet den eftertragtede kontrakt. »Med sejren er vores position på det europæiske togmarked betydeligt styrket. Dette indebærer blandt andet, at vi får et endnu større erfaringsgrundlag, der kan komme vores forretning i hele Europa til gode«, siger Johnny Hansen i en pressemeddelelse. Cross Country strækker sig over mere end 2.400 km og 100 stationer og er dermed den mest omfattende togdrift i hele Storbritannien.




























