Finansmanden Carsten Berger skærper nu via sit selskab Rudersdal A/S kampen mod Bella Center og selskabets tidligere bestyrelse i forbindelse med salget af omkring halvdelen af aktierne i Bella Center i 2005.
Rudersdal har sagsøgt selskabet og den daværende bestyrelse for at lade selskabet afholde sagsomkostninger på 11,5 millioner kroner for nogle aktionærer med det resultat, at alle aktionærer - også de som ikke ønskede at afhænde aktier - kom til at afholde andre aktionærers udgifter ved salget.




























