Ligesom kollegerne resten af EU følger brancheorganisationen Danske Slagterier udbruddet af mund- og klovsyge i Storbritannien med stor opmærksomhed.
»Det er klart, at vi i øjeblikket er oppe på mærkerne for at få undersøgt sagen så hurtigt som muligt. Det handler først og fremmest om eventuel eksport af levende dyr fra England. Vi ved, at der ikke er importeret svin«, siger formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen, til Ritzau.



























