Telekoncernen TDC øgede omsætningen i årets andet kvartal beskedent med 3,3 procent, når man fraregner effekten af tilkøb og frasalg.
Totalt set steg omsætningen 2,5 procent til 10,0 milliarder kroner. Målt på 1. halvår er der tale om en stort set uændret omsætning på 19,7 milliarder kroner, fremgår det af selskabets halvårstal.




























