Kapitalfonden Deltaq vil rejse 370 millioner kroner til at investere i mindre og mellemstore danske virksomheder via børsen. Pengene skal komme via en børsnotering, som fonden ansøgte OMX Den Nordiske Børs i København om torsdag.
Deltaq vil købe virksomheder, der står overfor et generations- eller ejerskifte. Og meningen er, at det blandt andet er ganske almindelige investorer, der skal være med til at investere i kapitalfonden.




























