EU vil hente flere gæstearbejdere

Lyt til artiklen

Kom til Europa, få et rigtigt arbejde, og rejs hjem igen, når du er færdig. Vi skal nok hjælpe dig. Nogenlunde det signal sender et nyt EU-forslag til arbejdere i fattige lande, erfarer politiken.dk. Forslaget, der først offentliggøres af EU-kommissionen i morgen, vil gøre det lettere at hente arbejdskraft til EU’s 27 medlemslande, der med aldrende befolkninger fremover kommer til at tørste efter talentfulde hjerner og arbejdsomme hænder. Især sygeplejersker, landmænd og folk i byggebranchen skal være velkommen.
Cirkulær immigration Fem lande - fra Afrika, Kaukasus og Balkan - har allerede vist interesse i projektet, der bygger på ’cirkulær immigration’: »Ideen er, at folk kommer og arbejder i EU i nogle måneder, så tager de hjem og kommer tilbage igen senere«, forklarer en embedsmand i kommissionen. EU vil hjælpe tredjeverdenslandene med at finde de rette folk til de ledige stillinger og sørger for visa og sprogundervisning. Samtidig får arbejderne hjælp til at finde arbejde i hjemlandet, når kontrakten i Europa udløber. Hård kurs mod illegal arbejde Sammen med den nye arbejdsplan foreslår EU-kommissær Franco Frattini, at der bliver slået hårdere ned på virksomheder, der ansætter illegale arbejdere. Antallet af razziaer i firmaer vil stige, og arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, kan forvente hårdere straffe. »Det er nødvendigt, at man er hård mod illegal immigration, hvis man vil have en mere liberal politik på immigrationsområdet«, siger en EU-embedsmand.

Henter hjernekraft Det anslås, at 7 millioner illegale indvandrere i dag arbejder ulovligt indenfor EU’s grænser, og 300.000 strømmer til hvert år. Forslaget om at hente arbejdskraft i tredjeverdenslande er dog ikke ukontroversielt. Lignende forslag er tidligere blevet kritiseret for at tømme de fattige lande for hjernekraft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her