Et angiveligt polsk overfiskeri efter den truede Østersøtorsk på fem-seks gange den lovlige kvote får nu fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) til at anmode om et EU-indgreb.
»Når polske medier citerer polske fiskeriformænd for, at alle snyder i Polen, så vil jeg opfordre EU-kommissær Joe Borg til at gribe ind med inspektioner. Det er klart, jeg ikke kan fortælle lovlydige fiskere, at der skal skæres i deres kvoter, hvis sådan noget foregår«, siger Schmidt til Ritzau i forbindelse med et fiskeriministermøde i Bruxelles.




























