Mens priserne på flybilletter falder, og EU’s borgere hellere vil slumre hen i tør kabineluft end bruge timer i tog og bil, får lufthavnene stadig mere travlt. Det kan gå hen og blive et problem, forudser Europaparlamentet. For den store efterspørgsel på flyafgange betyder, at EU’s flytrafik årligt vokser med 5,2 procent. Hvilket kan komme til at betyde, at 3,7 millioner flyvninger vil blive aflyst i 2025, fordi de europæiske lufthavne ikke vil kunne følge med i travle perioder. Derfor skal det hele gå hurtigere, både ved bagagebåndene og lufthavnsskrankerne. »Lufthavnene er blevet flaskehalse. Derfor er vi nødt til fremover at fokusere på en bedre planlægning. Alle aktiviteter omkring fly skal ganske enkelt være mere effektive«, forklarer Anne E. Jensen (V), som står bag den betænkning om lufthavne, Europaparlamentet stemte for torsdag. Hver sten skal vendes Netop den kommende pukkel af passagerer optager også Københavns Lufthavne. »Både parlamentets forslag om, at vi skal skabe bedre samarbejde lufthavnene imellem, og at vi skal udvide kapaciteten, er helt i tråd med de planer, vi har«, siger kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne, Anette Haaning. »Alt skal kigges igennem, for at vi kan finde ud af, hvor der kan effektiviseres. Og det er præcis, hvad vi allerede er i gang med«, siger hun. Fremtiden er interaktiv Men hvad der konkret skal få afgange og landinger til at forløbe endnu hurtigere inden for de nærmeste år, vil Anette Haaning ikke afsløre - for lufthavnen i Kastrup er i dialog med flere selskaber om netop det emne. Men hvad lufthavnen allerede nu forsøger at få sat i gang, er at få flypassagererne til at tjekke ind, inden de når lufthavnsterminalen. I stedet skal de gøre det over internettet eller via en mobiltelefon. »Det bliver i høj grad ny teknologi, der skal hjælpe os til at blive mere effektive«, siger Anette Haaning. København går fri af problemerne Hvor omfattende problemerne bliver i de enkelte lufthavne, er ifølge kommunikationsdirektøren individuelt. Hun regner ikke med, at Københavns Lufthavne løber ind i nogen større problemer i den forbindelse. »Vi har rigtig gode muligheder for at møde behovet for mere kapacitet. Og med udsigten til bedre samarbejde burde vi kunne imødekomme de nye krav«, konstaterer hun. Europaparlamentet har bedt EU-kommissionen om at komme med en masterplan for, hvordan unionens lufthavne kan blive mere effektive. Planen skal ligge klar inden 2009.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE




























