Masser af unge arbejder ulovligt

I sidste uge var Jobpatruljen på uanmeldt besøg i 40 fynske butikker. 17 af stederne fandt man overtrædelser af regler og lovgivning for ungarbejdere.
I sidste uge var Jobpatruljen på uanmeldt besøg i 40 fynske butikker. 17 af stederne fandt man overtrædelser af regler og lovgivning for ungarbejdere.
Lyt til artiklen

De arbejder alt for meget, alt for længe, alt for farligt og alt for alene.

Ungarbejdere og skoleelever på 14, 15 og 16 år påtager sig i stigende grad fritidsarbejde baseret på hele og delvise lovovertrædelser. Problemet er så stort, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu sætter Arbejdstilsynet på sagen i et tæt samarbejde med LO’s Jobpatrulje, der i sommer gennemførte de hidtil mest omfattende undersøgelser af unges arbejdsforhold. »Disse undersøgelser har påvist en lang række grove overtrædelser af de lovregler, der gælder unges fritidsarbejde. Frem for at Arbejdstilsynet og LO arbejder med disse problemer hver for sig, er der al mulig grund til, at de sætter sig sammen og får styr på området, og det sker nu«, siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken. Arbejder ofte alene om natten Med 17 udgående jobpatruljer og 3.000 virksomhedsbesøg påviste LO i sommer blandt andet, at 75 procent af de unge fritidsjobbere arbejder mere end de tilladte to timer om dagen – samtidig med at de passer skolen. Og hver tredje af de unge fritidsjobbere arbejder desuden om aftenen og natten og ofte alene i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 06.00 – selv om det er direkte ulovligt. Og hvad værre er: I købmandsbutikker og supermarkeder over hele landet bliver unge skoleelever sat til at passe farlige flaskemaskiner og pappressere, løfte tunge kasser, paller og pakker – selv om det er i strid med alle regler og regulativer. Risikerer fysiske skader »Det er nok det, der bekymrer os mest, at de unge risikerer fysiske skader, der kan plage dem resten af livet«, siger chefen for LO’s Jobpatrulje, LO-sekretær Harald Børsting, der kalder det »yderst tilfredsstillende«, at regeringen nu »omsider« tager affære og sætter Arbejdstilsynet på sagen: »Vi har påvist disse problemer i årevis, uden at det har haft nogen synderlig effekt på arbejdsgivernes håndtering af de unge lønmodtagere«, siger Harald Børsting. Opsang til forældre Men en indsats rettet mod arbejdsgiverne gør det ikke alene: Både Børsting og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sender også en appel direkte til de forældre, der lader deres børn arbejde for meget for længe og for farligt: »Jamen vi bør som forældre interessere os meget indgående for det arbejde, vores børn passer i fritiden. Der er vi nødt til også at bede om en større opmærksomhed i hjemmet, også om de regler der gælder«, siger ministeren. Flere butikker gjorde sig uheldigt bemærket At der er brug for opmærksomheden, fremgår af sidste uges patruljer i Odense og omegn. Her rykkede LO’s fynske jopatrulje ud til 40 købmænd, kiosker og supermarkeder, der i sommer gjorde sig uheldigt bemærket med deres fritidsjobbere. Selv om de fleste lovede at få forholdene bragt i orden, var det ikke sket i 17 af de 40 butikker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her