Galleri vinder navnestrid over Lego

Lyt til artiklen

Striden om retten til navnet Lego er nu faldet ud til Louise Legos fordel.

Højesteret har besluttet at give den københavnske kunstner og galleriejer medhold i, at hun er berettiget til at bruge navnet Lego som efternavn og gallerinavn.

Louise Lego har endvidere lov til at angive navnet Lego som søgeord på nettet.

Legoklodsfabrikanten skal nu betale 150.000 kroner til ejeren af Galleri Lego på Jagtvej i København.

Morfar fik navnet i dåbsgave

Slægten Lego går tilbage til 1908 - 24 år inden fabrikken med de farvestrålende klodser blev navngivet. Det var Louise Legos morfar, Ejgil Lego Andersen, der i sin tid modtog navnet i dåbsgave.

Louise Lego er døbt Louise Lego Andersen, men siden den nye navnelov trådte i kraft i april 2006, har hun blot kaldt sig Louise Lego.

Det er anden gang, Louise Lego vinder over Lego. Første gang var i januar 2006. Begge gange blev Louise Lego blev repræsenteret af sin onkel, advokat Eigil Lego Andersen.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her