Uroen ulmer på anden dag i TDC, hvor 115 medarbejdere har nedlagt arbejdet.
Strejken begyndte mandag, da omkring 75 netteknikere i Jylland og på Fyn nedlagde arbejdet i protest mod ledelsens planer om at reducere antallet af medarbejdere i TDC Fastnet Norden og lade lånte medarbejdere fra datterselskabet TDC-Produktion overtage arbejdet.



























