Morgenflyet SK 1418 fra København til Stockholm i går var et typisk billede på, at den skandinaviske luftfartskæmpe SAS stadig ikke fuldstændigt har lagt krisen bag sig. Heller ikke selv om koncernen i 2005 kom ud med det første beskedne overskud i fem år. Kvinder i businessdress Med på SK 1418, et MD 82 mellemdistancefly med 150 sæder, var der 117 betalende passager. Stor set alle mændene var iført jakkesæt, og kvinderne var i businessdress. SK 1418 var en god afgang for SAS med masser af betalende forretningskunder. Sådan har det været gennem det meste af 2005. Flere og flere flyver med SAS. I 2005 steg passagertallet med hele 8 procent, men alligevel tjener SAS næsten ingen penge. Overskuddet for hele SAS-koncernen blev på beskedne 92 millioner danske kroner før kapitalgevinster og ekstraordinære poster ud af en omsætning på knap 50 milliarder kroner. Nye besparelser på vej Eller sagt på en anden måde: SAS transporterede sidste år 34,9 millioner passagerer, men overskuddet på gennemsnitspassageren blev på under tre kroner stykket. Så hvis piloter, kabinepersonel og SAS-folk på jorden havde ventet, at nu er sparetiderne i SAS forbi, efter at der med den såkaldte turn around-plan fra 2002 er realiseret besparelser på over 11 milliarder danske kroner i SAS, blev de skuffet. »Nye besparelser må gennemføres for at sikre den langsigtede konkurrencedygtighed i adskillige af SAS-gruppens enheder«, sagde SAS-koncernchef Jørgen Lindegaard, da han i Stockholm præsenterede SAS-koncernregnskabet for de skandinaviske journalister. »Dagen i dag er en milepæl for os, og det er en god dag for vores medarbejdere«, sagde Jørgen Lindegaard, der for første gang, siden han tiltrådte som SAS-chef i maj 2001, kunne fremlægge et årsregnskab for koncernen, der var i plus. Fem års problemer Siden tiltrædelsen for næsten fem år siden har han måttet slås med gigantproblemer og milliardtab, der har været ved at koste flyselskabet livet. Krisen i flyindustrien globalt efter terrorangrebene 11. september 2001, den hastigt skærpede konkurrence fra lavprisselskaber som Ryanair og lungesygdommen SARS var bare nogle af de mange problemer, som kostede dyrt. »Mange så på SAS som et såret dyr, og der var hajer i farvandet, som gik efter os«, sagde Jørgen Lindegaard. På spørgsmålet om, hvorvidt der er en fremtid for et selvstændigt SAS, gjorde Lindegaard det klart for en svensk journalist, at han skam også forventede, at der om fem år findes en uafhængig SAS-flykoncern. »Med en række selskaber, der alle giver overskud«, tilføjede Jørgen Lindegaard med adresse til blandt andet SAS Danmark, der efter den såkaldte bolagisering nu er et af de mange selvstændige selskaber i SAS-koncernen. Opsplitningen af SAS i blandt andet nationale flyselskaber har medført, at SAS Danmark i går fremlagde sit første helårsregnskab. Bagud fra start Det viste et underskud på en halv milliard kroner, så der skal arbejdes hårdt i 2006 for at SAS Danmark kan komme ud med blot et lille plus. Pilotstrejken og de 900 aflyste flyafgange på bare tre døgn her i begyndelsen af 2006 kostede SAS Danmark omkring 65 millioner kroner i tab, viser en endelig opgørelse. Så SAS Danmark er bagud fra start. Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS Danmark, valgte i går at se fremad, men sagde dog, at: »Også 2006 vil blive et år, hvor vi fortsætter arbejdet med yderligere kommercielle tiltag samt reduktioner af omkostningerne«. Hvor det præcis er, SAS Danmark skal spare, fremgår ikke af regnskabet, men i SAS-koncernens samlede regnskab gøres det klart, at også piloter og kabinepersonel må holde for i den 1,6 milliarder kroner store, nye spareplan, som skal gælde for SAS-koncernen i 2006 og 2007. Flere besparelser 560 millioner kroner skal spares på udgifterne til piloter og kabinepersonel, og Jørgen Lindegaard ville ikke helt udelukke, at der kommer fyringer. »Jeg tror på naturlig afgang og på, at det her kan klares uden fyringer«, sagde Jørgen Lindegaard, som også havde positive meldinger til SAS Danmark. Lige nu forhandles der med en række charterselskaber om, at SAS skal flyve flere afgange. »Vi vil gerne udbygge vores charterflyvninger fra København. Men vilde strejker er ikke fremmende for den slags forhandlinger«, sagde Jørgen Lindegaard med klar adresse til de strejkende danske piloter.