Aftalen om ekstraordinær erstatning til asbestsyge medarbejdere var i princippet helt frivillig fra DSB’s side. Der var intet juridisk, der forpligtede virksomheden til at indgå aftale med Fællesorganisationen Jernbanedrift om at betale de tidligere ansatte penge ud over forsikringssummen.
Aftalen skal i stedet ses som en indrømmelse af, at DSB har et ansvar for medarbejdernes helbred. Det siger administrerende direktør i DSB, Søren Eriksen. »Vi gør det, fordi vi føler et stort ansvar for, at nogle mennesker er blevet syge af deres arbejde i DSB. Man har ikke håndteret det, som man burde«, siger Søren Eriksen. Den udslagsgivende faktor for erstatningsaftalen var en uvildig rapport fra Rambøll, som i januar dokumenterede DSB’s ansvar i sagen. Mere fokus på arbejdsmiljø DSB-direktøren fremhæver, at asbestsagen har fået virksomheden til at opprioritere arbejdsmiljøet. »Det at give penge til de syge eller efterladte løser jo ikke problemet; det er et plaster på såret og en erkendelse af vores ansvar. Det vigtige nu er at sikre, at den slags ikke sker igen, hverken med asbest eller andre arbejdsmiljøproblemer«, siger Søren Eriksen. Siden sidste forår har arbejdsmiljøet ifølge direktøren stået højt på dagsordenen. Blandt andet er et godt arbejdsmiljø blevet en målsætning for alle ledere i DSB på linje med budgetter og produktion. Sager de næste 40 år Indånding af asbestfibre kan medføre dødelige sygdomme som lungehindekræft og lungekræft. Det kan tage op til 40 at udvikle sygdommen. Da de sidste tog med asbest først blev taget ud af drift sidste år, kan DSB måske se frem til erstatningskrav i de næste 30-40 år.
