Kreditkortsvindlen ved hjælp af elektronisk aflurede dankortterminaler fortsætter. Senest er det blevet afsløret, at kunder i et havecenter på Nordfalster har brugt en afluret dankortterminal, oplyser kriminalpolitiet i Nykøbing Falster. Undersøger omfanget af misbruget PBS, der administrerer dankortsystemet, har oplyst til politiet, at der har været installeret en fremmed elektronisk chip i terminalen i forretningen Nordfalster Plantemiljø ved Nørre Alslev. »PBS er nu i gang med at undersøge, hvor mange kort der er blevet afluret«, siger vicekriminalinspektør Steffen Hedemand. Indtil videre har PBS kun konstateret et enkelt tilfælde af kreditkortsvindel i forbindelse med dankortterminalen.
Ny sag om dankortsvindel
Lyt til artiklen