Der bliver slået hårdt og hurtigt ned på enhver butik, der presser medarbejderne ud i et gratis overarbejde. Butikshandelens kæmper, supermarkedskæderne Coop Danmark og Dansk Supermarked, fordømmer brugen af ’interessetimer’ blandt ansatte elever og butiksassistenter. Sker det alligevel, kan medarbejdere være sikre på at få den løn, de har til gode – og en uforbeholden undskyldning. »I 2006 har vi haft et par konkrete henvendelser fra HK om salgsassistenter eller unge ansatte, der skulle møde lidt tidligere ind end den fastlagte arbejdstid. Og det har vi stoppet og betalt den løn, som overenskomsten siger, vi skal betale. Og sådan er det, hver gang vi ser den slags sager; vi betaler den løn, der mangler, og retter ind på stedet, hvis der er tale om en slags interessetime. Ellers kan vi lige så godt afskaffe overenskomsterne«, siger Anders Terp-Hansen, human ressource-chef i Coop Danmark, der blandt andet driver Fakta, Kvickly og Brugsen. Derimod er overarbejde en del af dagligdagen for Coops mellemledere, butikschefer og ansatte på hovedkontoret. Og det afspejler sig i lønnen, forklarer HR-chefen. Løn for alt overarbejde Meldingen er nærmet identisk i Dansk Supermarked, der blandt andet driver butikskæderne Bilka, Føtex og Netto. Men her har koncernpersonalechef Frans Harboe svært ved at tro, at gratis overarbejde og interessetimer overhovedet findes i hans butikker: »Interessetimer handler jo om, at medarbejdere påtager sig flere timer uden at få nogen honorering for det, fordi man har et håb om en karriere. Og det er helt klart i strid både med overenskomsten og vores personalepolitik. Der ligger en klar bestemmelse her fra vores hovedkontor om, at det ikke eksisterer i Dansk Supermarked«, siger han. Og det findes så slet ikke i dine butikker? »Ikke efter min bedste overbevisning. Og hvis vi finder steder, hvor det eksisterer, så gør vi helt klart op med det og får betalt den løn, der mangler. Folk må gerne arbejde mere end 37 timer om ugen, men de skal have betaling for det«. Vil det sige, at der ikke har været et eneste eksempel i 2006, hvor eksempelvis HK har henvendt sig med et krav om efterbetaling af løn? »Jo, men så har det været en fejl«. Hvor mange sager var der sidste år? »Det tør jeg ikke sige, jeg tror ikke, der har været mange. Men der har været nogle? »Det vil jeg ikke afvise, men jeg kan ikke huske nogen konkret«. Men vi har tid til at vente på et konkret tal? »Det kan jeg ikke se nogen grund til, men som sagt: Finder vi ud af, at det forekommer nogen steder, så tager vi fat i den pågældende afdelingschef eller varehuschef, og så bliver det rettet med en besked om, at det accepteres ikke; og det er også i strid med overenskomsten«. »Nu har vi jo også selv et system, hvor vi er ude i varehusene to dage hvert år, og der tjekker jeg også tingene og snakker både med de menige medarbejdere og cheferne, og det er ikke noget, der finder sted almindeligvis, og som sagt: Sker det alligevel, skal vi nok få det rettet«, siger Frans Harboe. Udmeldingerne fra de store butikskæder bliver modtaget med lige dele begejstring og skepsis i HK Handel: »Jamen det er da skønt at høre, at de store supermarkedskæder har planer om at få gjort en ende på problemet. Men det er godt nok vores klare indtryk, at der er lang vej endnu. Det kan da godt være, at topledelsen ønsker det her stoppet, men spørgsmålet er jo, om de ser alting fra deres kontorer«, siger Kim Jensen, leder af den faglige afdeling i HK Handel. Det kan da godt være, at topledelsen ønsker det her stoppet, men spørgsmålet er jo, om de ser alting fra deres kontorer Kim Jensen, HK Handel
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























