Boligejere over hele landet kan drage et lettelsens suk. De tårnhøje huspriser er ikke udtryk for en boligboble, der kan briste, hvert øjeblik det skal være. Husprisernes himmelflugt er slet og ret et resultat af, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne til at betale de månedlige ydelser. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). »Prisstigningerne på fast ejendom kan sagtens forklares, når man ser på de i øvrigt gode økonomiske vilkår, der har været gennem de seneste år«, siger Martin Windelin, økonom i AE. Tror ikke på overvurdering Både OECD og Finanstilsynet har tidligere udtrykt bekymring for, at huspriserne er ude af trit med den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Advarslerne om en boble på boligmarkedet er kommet, fordi stigningen i huspriser har ligget væsentligt højere, end hvad de økonomiske modeller, der bliver brugt af blandt andet Økonomiministeriet og Nationalbanken, har kunnet forklare. Men der er ingen grund til bekymring, slår AE fast. »Der er ikke noget, der tyder på, at priserne er udtryk for en spekulativ boble. Når man ser på, hvad folk rent faktisk kan betale, må man konkludere, at huspriserne ikke er overvurderet med 20-25 procent, som flere økonomer har påpeget«, siger Martin Windelin. Der er råd til endnu mere AE har analyseret huspriserne ved hjælp af en såkaldt ydelsesmodel, hvor man tager udgangspunkt i, at boligkøberne køber bolig efter, hvor meget de har råd til at betale hver måned i husleje og afdrag på lån. Her har en række forhold de seneste år været til gunst for køberne. Faldende renter, højere indkomst, skattestop, stigende beskæftigelse og nye afdragsfrie lån har alt sammen været med til forbedre danskernes privatøkonomi i en sådan grad, at boligejerne godt kan betale de huse, de har sat sig i. Og der er råd til at betale endnu mere, viser analysen. Hvor huspriserne på landsplan er vokset med godt 70 procent siden 2000, er det beløb, som køberne har råd til at betale, vokset til lidt over det dobbelte. »Udviklingen i købsmuligheden har de sidste seks år været større end boligprisstigningerne. Selv når vi ser på et område som Frederiksberg, der har haft en meget høj vækst i boligpriser, så ligger det på niveau med udviklingen i købsmuligheden«, siger Martin Windelin. Men - de kan godt falde igen Det er særlig rentefaldet, der har klædt boligkøberne på til at sidde i de stadig dyrere boliger. Men indkomststigninger, indførelsen af afdragsfrie lån og skattelettelserne i forårspakken fra 2004 spiller også en rolle. Boligpriserne kan dog godt falde igen, understreger Martin Windelin: »Renten er jo steget det sidste halve år. Det er en underliggende økonomisk faktor, som vi ved påvirker boligmarkedet negativt. Boligerne kan altså godt falde i værdi, men så er det, fordi de gode økonomiske tider vender. Ikke på grund af en boble på boligmarkedet«. Beregningen fra AE viser da også, at udviklingen i folks købsmulighed er faldet lidt over det sidste halve år, hvor der blandt andet har været en rentestigning på cirka et halvt procentpoint.