Et SAS-fly med 115 passagerer om bord måtte i morges vende om og returnere til København, da det fik problemer umiddelbart efter afgangen mod Rom.
Ifølge en af passagererne rystede flyet, da det var kommet i luften, og piloten valgte at vende tilbage til lufthavnen i Kastrup, hvor brandvæsnet stod klar til at tage imod. Ifølge SAS foregik landingen uden problemer, og der blev senere på dagen indsat et nyt fly mod Rom.




























