Midt i en sløj periode for flyindustrien er SAS i fuld sving med at skille sig af med 27 skrottede Dash 8 Q400-fly, og det går lidt langsommere end forventet.
Det oprindelige mål med at være i hus inden 30 juni 2008, er skubbet til sensommeren. Men der er ingen rysten på hånden hos det skandinaviske flyselskabs chef for investorafdelingen, Sture Stølen, selv om man indtil nu kun er sluppet af med 7 af de 27 kontroversielle fly, der var involveret i tre SAS-havarier i efteråret.



























