De høje benzinpriser gør det nu dyrere for landets erhvervsbilister at passe deres arbejde, hvis de stiller egen bil til rådighed for arbejdsgiveren mod at få kørepenge, der er beregnet ud fra Skatterådets satser.
Prisen for en liter 95 oktan i dag koster omkring 11,28 kroner - men Skatterådet kompenserer kun udgifter op til en benzinpris på 10,15 kroner, hvilket betyder en difference på 1,13 kroner.




























