Skyhøje brændstofpriser får flyselskaber til at tænke kreativt - der er gået sport i at spare så meget som muligt på de kostbare dråber.
Det gør flere selskaber blandt andet ved at lette kabinevægten så meget som muligt. Hos Sterling har man blandt andet skiftet alle gulvtæpper ud med letvægtsudgaver, fortæller selskabets kommercielle direktør Michael T. Hansen.




























