En af Roskilde Banks mere end 30.000 aktionærer, Ole Nielsen, vil nu forsøge at samle de aktionærer, der er utrygge ved at den nuværende bestyrelse, samt de to direktører i Roskilde Bank, Stig Bo Jensen og Arne Wilhelmsen, skal stå i spidsen for afviklingen af banken, skriver Dagbladet Roskilde.
Den 57-årige tidligere administrerende direktør fra Store Valby ved Roskilde forklarer, at han er vred over det, han kalder dårligt købmandskab fra både den tidligere ledelse og bestyrelsen i Roskilde Bank.



























