Hvis du synes, du arbejder mere end nogensinde, er der noget om snakken. Danskernes arbejdstid er på ti år steget med fem procent, så hver beskæftiget dansker i dag arbejder lidt mere end syv timer på en gennemsnitlig arbejdsdag. Det svarer til knap 1.600 arbejdstimer på et år. Det er stik modsat tendensen i det meste af udlandet, hvor arbejdet i stigende grad droppes til fordel for mere fritid. Det gælder 25 ud af de 30 industrialiserede lande, der er medlem af den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD. »Det er sådan set positivt, at vi har kunnet producere noget mere. Og der er ingen tvivl om, at det har medvirket til at tage toppen af det pres, der har været på arbejdsmarkedet de senere år«, siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, der har bearbejdet nye tal fra OECD. Medaljens bagside Når lande bliver rigere på velfærd, er tendensen, at folk vil have mere fritid og mindre arbejde. Det slår nu igennem i udlandet – mens vi tidligere har været på forkant med den udvikling herhjemme, mener Jan Kæraa Rasmussen. Blandt andet fik vi den sjette ferieuge ved overenskomstforhandlingerne i 1998. Men cheføkonomen advarer også mod »medaljens bagside« ved arbejdsknokleriet de senere år, nemlig stress. Og derfor er niveauet nået for, hvor meget danskerne vil arbejde, mener LO – der ikke tror på, at flere vil arbejde mere, hvis skatten bliver sænket. Det er imidlertid helt forkert, lyder det fra både OECD og den borgerlige tænketank, Cepos. »Der er gået sommerselvsving i det, når man – uha-uha – ikke kan gøre noget, bare fordi arbejdstiden er steget lidt. Hvis folk kan beholde lidt mere af den sidst tjente krone, så vil de gerne arbejde mere«, siger Jens Lundsgaard, chef for OECD’s nordiske kontor. Danmark springer op på ranglisten For selv om danskernes arbejdstid er steget, så sker det fra et lavt udgangspunkt. Dermed har landene blot nærmet sig hinanden. I Irland er arbejdstiden for eksempel faldet med godt 12 procent i samme periode, hvor den er steget i Danmark – men alligevel arbejder de beskæftigede irere stadig mere, end vi gør. Men mens arbejdsgiverne, Cepos og OECD påstår, at danskerne arbejder mindre, end de gør i udlandet, har LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd flere gange forsøgt at gøre op med netop den påstand: Den enkelte beskæftigede dansker arbejder ganske rigtigt mindre end indbyggere med job gør i andre lande – til gengæld arbejder en større andel af befolkningen i Danmark, end tilfældet er i de fleste andre lande. Så alt i alt arbejder vi mere. OECDs måde at beregne arbejdsiveren på placerer Danmark på en 25.-plads – langt under gennemsnittet for, hvor meget befolkningerne i OECD arbejder. Men den opgørelse tager altså ikke højde for, at der for eksempel i Danmark er flere kvinder på arbejdsmarkedet – noget som trækker arbejdstiden pr. person ned, fordi kvinder gennemsnitligt arbejder mindre end mænd. Korrigeres der for den høje andel af beskæftigede danskere, ser statistikken anderledes ud: Danmark springer op på en 10.-plads over OECD-gennemsnittet – eksempelvis over Irland, hvor mange kvinder ikke er på arbejdsmarkedet. Lavere skat, tak Uanset hvordan man opgør tallene, er der enighed om, at forskellene på landenes arbejdstid er blevet mindre. Men konklusionerne angående mængden af danskernes merarbejde er stadig vidt forskellige. LO advarer mod skattelettelser, der finansieres i en tro på, at det vil få danskerne til at arbejde mere, men OECD og Cepos peger på det modsatte: at udviklingen med øget arbejde netop skyldes de skattelettelser, der er blevet gennemført siden midten af 1990’erne.