Olieprisen vil til næste år falde til omkring 56 dollar per tønde og i 2008 til lige under 53 dollar, skriver Verdensbanken i sin årlige prognose for den globale økonomiske udvikling.
Olieprisfaldet vil ifølge bankens økonomer komme som følge af en højere olieproduktion og lavere efterspørgsel på det 'sorte guld'. 61 dollar per tønde Prognosen fra Verdensbanken kommer kort tid, inden olieministrene fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) mødes i Nigerias hovedstad, Abuja, for at drøfte en eventuel yderligere nedskæring af oliekartellets samlede olieproduktion. OPEC-ministrene enedes i oktober om at nedskære olieproduktionen - den første nedskæring i to år - på baggrund af et markant fald i olieprisen. I dag kostede en tønde råolie omkring 61 dollar per tønde.




























