Det er ikke bare private danskere, der lider store tab på Roskilde Bank - også de professionelle investorer melder sig en efter en i køen af investorer, skriver Økonomisk Ugebrev.
»I vores afdeling for europæiske finansielle aktier har vi haft næsten to procent af formuen i Roskilde Bank. Afdelingen har haft fokus på provinsbanker, men vi gik selv ud og sagde, at den sektor havde toppet for nogle år siden. Derfor blev afdelingens fokus rettet mod Europa«, siger direktør Michael Albrechtslund fra Spar Invest.



























