Almindelige kunder har ingen jordisk chance for at finde ud af, om deres bank er sund og rask eller balancerer på kanten af afgrunden.
Mens den internationale finanskrise dagligt kræver nye ofre kan danske banker skjule skeletterne og pynte regnskaberne. »Det er et kæmpe problem, at vi ikke er i stand til at se i bankernes regnskaber, om de har det godt eller skidt. Selv de aktionærer, der ejer banken, har svært ved at se, om den er sund eller syg«, siger en af landets førende bankeksperter, Bjarne Jensen.




























