Der kommer intet økonomisk afkast til aktionærerne i Roskilde Bank, efter at det nu er lykkedes at sælge filialerne fra den krakkede bank til tre andre pengeinstitutter.
Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank køber 21 af Roskilde Banks filialer og dermed for omkring 10 milliarder kroner udlån og fem milliarder kroner i indlån fra den Roskilde Banks kunder. Derudover har de tre købende banker betalt 550 millioner kroner i goodwill til Roskilde Bank.




























