Regeringen i Washington er klar med en plan, der skal tilføre den amerikanske banksektor 250 milliarder dollar (ca. 1366 milliarder kroner).
Præsident George W. Bush mødtes i dag med sine økonomiske rådgivere, og bagefter sagde han i en erklæring, at pengeindsprøjtningen i bankerne og andre skridt vil bidrage til at genoprette tilliden »og få vores økonomi til at vende tilbage til sporet med vækst og velstand«.




























