Danske rederier kræver konkret handling fra det internationale samfund for at beskytte handelsskibene mod somaliske pirater i farvandet ud for Somalia.
»Det snerper mere og mere til i farvandet ud for Somalia. Det er nærmest blevet en hel industri for de somaliske pirater at kapre skibe for at tjene penge. Det kan ikke være rigtigt, at handelsskibe ikke kan passere korridoren i Aden Bugten af frygt for at blive kapret«, siger underdirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.




























